Mit livs mareridt
Det var Onsdag D. 21. Oktober 2009. Det ringede på min dør, og udenfor stod 2 betjente. De spurgte om de måtte komme ind. Jeg bad dem komme indenfor, de fortalte at der var sket en frygtelig forbrydelse, og om jeg havde en søn ved navn Miki. Det bekræftede jeg, og spurgte igen om hvad der var sket. De gentog igen at der var sket en frygtelig forbrydelse, jeg spurgte om hvor galt det var , og er han — ja, svarede den ene betjent. Han sagde at jeg skulle komme og sætte mig ned, han satte sig ved siden af mig, og fortalte at han var blevet kontaktet af Århus politi og at de skulle køre ud til mig. Betjenten fortalte, at de havde skyndt sig at køre herud inden jeg måske ville høre om drabet på TV.
Betjenten ringede Århus politi op, så jeg kunne tale med en betjent derfra og få mere at vide. Betjentene forlod mig efter 1 time, og så sad jeg alene og gennemgik besøget. De havde tilbudt at gå ind og hente min nabo så jeg ikke skulle være alene, men jeg sagde at jeg gerne ville være alene et stykke tid, men at jeg selv ville gå ind til naboen senere.
Forbrydelsen
Miki havde kendt en pige i 3 uger, og den frygtelige dag havde han været på besøg hos hende, da det om formiddagen ringede på døren, og hendes 5 årige søn åbnede. Det var pigens eks kæreste, og han løb straks op i soveværelset hvor Miki lå og sov.
Han begyndte straks at stikke ham med en kniv, og 60 knivstik pådrog han min søn.
Til Mikis ” veninde “
Du var i soveværelset da din eks kæreste kom og begyndte at mishandle min søn, men hvad gjorde du, du slog din eks kæreste EEN gang, for som du sagde ” du kunne ikke lide at gøre andre ondt “, men du kunne godt tåle at min søn blev mishandlet til døde, du flygtede med din nigger søn over til en nabo i stedet for at være blevet og have hjulpet min søn, så mon dine følelser for Miki alligevel var så store og “ægte “som du påstod, havde de været det så var du ikke stukket af for at bringe jer selv i sikkerhed, ” Kæmp for alt hvad du har kært “, men det ville du alligevel ikke risikere.
Hvor jeg dog HADER og FORAGTER dig, håber at dig og din søn altid vil have skyldfølelse over at være indirekte skyld i Mikis død. Havde jeg været hos Miki denne frygtelige dag, ville han have været i live i dag, for jeg ville ikke, som du, kun have slået EEN gang, jeg ville have slået til denne morder var bevidstløs, og derefter have hjulpet Miki ud og have søgt hjælp, så jeg håber at du altid vil have skyldfølelse resten af dit liv.
Måske var du den pige Miki skulle have delt sit liv med, I havde kun kendt hinanden i 3 uger, men det blev et dyrt bekendtskab der KOSTEDE MIN SØN LIVET, og det var du ikke værd.
Du ville gerne have lært mig nærmere at kende,men det bekendtskab/venskab vil jeg betakke mig for, den slags egenkærlige og egencentrede mennesker har jeg ikke brug for.
Begravelsen
D 5. November 2009 sagde jeg et sidste farvel til Miki.
Jeg havde ikke ønsket at dato og sted for begravelsen skulle offentliggøres, så der var kun ganske få med. Marianne, som har mødt Miki en enkelt gang var med og hun havde en meget stor og flot buket med. Ann Luis og hendes forældre fra Skagen, deltog ikke, men selv om ingen af dem har mødt Miki, var der sendt flotte kranse og buketter.
Med var også Mikis ” veninde “, selvom hun ikke burde være nævnt.
Med var også Leif, en ven af Mariannes mors , men selvom han er den der har mødt Miki flest gange, var der ikke så meget som en enkelt blomst. Jeg har kun FORAGT tilovers for sådan et menneske, der ikke kan vise en afdød en sidste opmærksomhed.
Jeg havde bestemt, at jeg efter begravelsen ville give et par stykker smørrebrød på en pæn lokal kro.
Men denne Leif følte sig ikke for god til at sidde og spise god mad. Han er det mest tanke – og hjerteløse menneske jeg nogensinde har mødt, da vi efter begravelsen køre ud til kroen, kom denne bemærkning “ fra vugge til krukke “, og det lige efter at jeg for altid havde taget afsked med min søn.
Miki og jeg var på Nordkap sammen i sommeren 2009, Miki havde købt et rensdyrskind, som han ikke nåede at få hængt op i sin lejlighed, denne Leif havde lovet at hænge skindet op på mit gæsteværelse som nu er indrettet med de ting som Miki havde med tilbage fra vores Nordkap rejse.
Kort efter begravelsen kom denne bemærkning “blev Miki ikke brændt, hvordan vil du så få hans skind op at hænge “.. Hvor er du dog et ondt menneske, der forsøger at være “morsom” på døde menneskers bekostning. Jeg har tydeligt givet udtryk for hvad jeg mener om denne ondskabefulde og modbydelige opførsel, men det mente han ikke at der var grund til at kommentere, endnu et bevis på hvad han indeholder.
Endvidere var han så “venlig” at hjælpe med at tømme Mikiś lejlighed, og der var enkelte ting som han godt kunne tænke sig at overtage. Men at ofre så meget som en enkelt blomst ved Mikis begravelse, det mente han ikke var nødvendigt.
Det fortæller at han kun kan betegnes som et meget ONDT, TANKELØST USSELT OG BEREGNENDE menneske, og jeg vil betegne ham som en simpel LIGRØVER !!!!!
Til Mikis morder
Mit HAD til dig er så afsindigt stort, og jeg håber at du vil blive idømt livsvarigt fængsel, og at du ville blive udsat for de lidelser som du pådrog min søn eller at du vil komme til at lide en pinefuld død ved langsomt at brænde op i helvede.. for ingen straf er for hård, og ingen fysisk lidelse er for stor.
Vil meget gerne høre andres mening om denne mand og hans mangel på taktfuld optræden.
Det bedste ville være om man gav sin mening til kende ved at skrive i min gæstebog
eller man kan sende en mail til mig jonie@webspeed.dk
Her er de sange jeg havde valgt skulle spilles ved begravelsen, især er “Se nu stiger solen af havets glød”, den sang har en særlig betydning, den minder om vores dejlige rejse til Nordkap, hvor vi oplevede midnatssolen.
Klik her og hør sangen
Nu falmer skoven trindt om land
Klik her og hør sangen
Lysets engel går med glans
Klik her og hør sangen
“Kringsat af fjender”, den sang vi i bussen til Nordkap, en sang Miki kunne lide.
Klik her og hør sangen
Richard Claydermann Opus 9 Chopin
Klik her og hør sangen
Calypso af Jean Micheal jarre
Klik her og hør sangen